Tolerancer efter ISO 2768 og pasninger efter ISO 286

Hvorfor der er brug for tolerancer

Intet mål kan fremstilles helt præcist. En tolerance angiver, hvor meget målet må afvige og alligevel godkendes. Står der 20 ±0,1 mm, er alt mellem 19,9 og 20,1 mm rigtigt.

Tolerancer koster penge. En dobbelt så snæver tolerance kan kræve en ekstra operation, langsommere bearbejdning eller mere måling. Målet er derfor ikke så snævre tolerancer som muligt. Målet er den rigtige tolerance på det rigtige mål: snævert, hvor dele passer sammen, og rummeligt alle andre steder.

Tolerancer angives i millimeter for længdemål og i grader og minutter for vinkler. Tabelværdierne i ISO-standarderne gælder ved 20 °C, som er referencetemperaturen for måling efter ISO 1.

Generelle tolerancer efter ISO 2768-1

ISO 2768-1 angiver generelle tolerancer for længde- og vinkelmål, der ikke har egen tolerance på tegningen. Standarden har fire toleranceklasser: f (fin), m (middel), c (grov) og v (meget grov). Klassen skrives i eller nær tegningshovedet, for eksempel ”ISO 2768-m”.

Tolerancen afhænger af målets størrelse. I klasse m gælder ±0,1 mm for mål fra 0,5 til 6 mm, ±0,2 mm for over 6 til 30 mm, ±0,3 mm for over 30 til 120 mm og ±0,5 mm for over 120 til 400 mm. Hele tabellen finder du længere nede på siden.

Klasse m er det mest almindelige valg til fræsning og drejning. Klasse f bruges til finmekanik og koster mere. Klasse c passer til svejste konstruktioner, skrubbearbejdning og mange plastdele.

Geometriske generelle tolerancer – retlinethed, planhed, vinkelrethed – blev tidligere angivet med ISO 2768-2 og klasserne H, K og L, for eksempel ”ISO 2768-mK”. ISO 2768-2 er erstattet af ISO 22081, men den gamle betegnelse ses stadig på mange tegninger.

Radier, faser og vinkler

ISO 2768-1 har egne tolerancer for radier og fasehøjder. I klasse f og m gælder ±0,2 mm for 0,5–3 mm, ±0,5 mm for over 3–6 mm og ±1 mm for over 6 mm. I klasse c og v er værdierne dobbelt så store.

Vinkeltolerancen afhænger af det korteste bens længde. I klasse m gælder ±1° op til 10 mm, ±0°30′ for over 10–50 mm og ±0°20′ for over 50–120 mm. Jo længere benet er, desto snævrere bliver vinkeltolerancen – fordi en lille vinkelafvigelse giver en stor positionsafvigelse i enden.

Pasninger efter ISO 286 – hulbasissystemet

Når en aksel skal ind i et hul, er ±-tolerancer ikke nok. Så bruges ISO 286-1 og ISO 286-2, som angiver tolerancefelt med et bogstav og tolerancegrad med et tal. Stort bogstav gælder huller, lille bogstav gælder aksler.

I Europa bruges næsten altid hulbasissystemet. Hullet får tolerancen H, hvor det nederste grænsemål er præcis det nominelle mål. Et hul Ø20 H7 må ligge mellem 20,000 og 20,021 mm. Derefter vælges akslens tolerance efter, hvilken pasning du ønsker. Fordelen er, at værkstedet kan bruge standardværktøj som rivaler og proptolke til hullet.

Tallet er tolerancegraden IT. Et højere tal betyder en større tolerance. For Ø20 er IT6 0,013 mm, IT7 0,021 mm og IT9 0,052 mm. Tolerancens størrelse vokser også med diameteren.

Slør-, overgangs- og prespasning

En slørpasning har altid luft mellem aksel og hul. H7/g6 giver et lille, men sikkert slør og bruges til glidende og roterende dele med god styring, for eksempel et stempel eller en ledtap. H7/h6 er en glidepasning med slør fra nul og opefter til dele, der skal monteres med hånden og sidde præcist.

En overgangspasning kan give enten lidt slør eller lidt greb, afhængigt af hvor i tolerancerne delene ender. H7/k6 bruges til tandhjul, remskiver og lejeinderringe, der skal sidde fast, men kunne demonteres.

En prespasning har altid greb. H7/p6 bruges for eksempel til bøsninger og stifter i nav, der skal presses ind og blive siddende uden lim eller skrue. Ved prespasning spiller materialet en stor rolle: aluminium, stål og plast tåler forskellig grad af greb.

Tabellen nedenfor viser grænsemålene for Ø20 mm. For andre diametre gælder andre værdier efter ISO 286-2.

Eksempel: en fræset plade med styrestifter

Forestil dig en fræset aluminiumsplade på 120 × 80 mm med fire skruehuller og to huller til styrestifter. Tegningen angiver ISO 2768-m som generel tolerance. Pladens længde på 120 mm må så afvige ±0,3 mm og bredden på 80 mm også ±0,3 mm. Det er rigeligt til udvendige mål, der ikke passer mod noget.

Skruehullerne til M6 bores Ø6,6 mm, hvilket giver et slør på 0,6 mm. Hulpositionerne kan derfor ofte blive på den generelle tolerance, så længe den anden del har samme slør.

Styrestifterne skal derimod placere pladen præcist. En cylindrisk stift efter ISO 8734 har tolerancen m6. I et hul Ø8 H7 bliver det en overgangspasning: stiften sidder fast, men kan slås ud. Hullernes afstand får en egen, snævrere tolerance, for eksempel ±0,02 mm, eller en positionstolerance efter ISO 1101. Resultatet er en tegning, hvor kun to mål er dyre – resten fremstilles med standardnøjagtighed.

Tolerancer ved 3D-print sammenlignet med CNC

CNC-fræsning giver typisk ±0,05–0,1 mm uden særlige tiltag og snævrere tolerancer med finbearbejdning. Pasninger som H7 kræver ofte rivaling eller udboring.

FDM-print er grovere. En vejledende værdi for et velindstillet print er ±0,1–0,2 mm på mål i XY-planet og omtrent én lagtykkelse i Z-retningen. Huller bliver ofte 0,1–0,3 mm for små. Pasninger som H7/g6 kan ikke printes direkte – i stedet konstruerer man et slør ind, typisk 0,2–0,4 mm, eller borer og rivaler hullet bagefter.

Angiv derfor på tegningen, hvilken metode delen skal fremstilles med, og giv 3D-printede dele realistiske tolerancer. Mere om det i guiden [[g_3dutskrift|designregler for 3D-print]].

Almindelige fejl med tolerancer

Den mest almindelige fejl er at angive ±0,01 mm på alle mål. Det gør delen dyr, uden at den fungerer bedre. En anden er at tolerancesætte i kæde, så fejlene lægges sammen – målsæt i stedet fra en fælles base.

Andre fejl er at glemme den generelle toleranceklasse, at angive en pasning uden at tænke på materialet og at blande tolerancer for hul og aksel sammen. Vil du have hjælp med tolerancesætningen? Læs om tekniske tegninger, eller send din tegning til gennemsyn.

ISO 2768-1: generelle tolerancer for længdemål (mm)

Pasninger for Ø20 mm efter ISO 286-2: hul H7 = 20,000–20,021. Aksel g6 = 19,980–19,993 (slør 0,007–0,041). Aksel h6 = 19,987–20,000 (slør 0–0,034). Aksel k6 = 20,002–20,015 (slør 0,019 til greb 0,015). Aksel p6 = 20,022–20,035 (greb 0,001–0,035). Kontrollér altid mod den gældende udgave af standarden.

Ofte stillede spørgsmål