Teknisk tegning efter ISO – den rigtige del fra værkstedet

Hvad en teknisk tegning skal indeholde

En god tegning svarer på alt, hvad værkstedet skal vide, uden at operatøren skal gætte. Den indeholder de afbildninger og snit, der skal til for at vise formen, mål med tolerancer, materiale, overfladekrav og eventuel efterbehandling. Linjetyper følger ISO 128: kraftig fuldt optrukket linje for synlige konturer, tynd stiplet for skjulte kanter og tynd stregprikket for centerlinjer og symmetrilinjer. Snit bruges, når indvendig geometri ellers skulle vises med mange stiplede linjer. Detaljeafbildninger i større målestok gør små spor, faser og radier læselige.

Tegningshovedet følger ISO 7200 og indeholder blandt andet titel, tegningsnummer, revision, udstedelsesdato, udarbejdet af, godkendt af og ejer. Vi tilføjer desuden materiale, målestok, projektionssymbol og generel tolerance. Så fungerer tegningen direkte i dit dokumentsystem og kan sendes til tilbud uden tilføjelser.

Projektionsmetode: europæisk eller amerikansk

Afbildningerne placeres efter en projektionsmetode, og den skal fremgå af tegningen. I Danmark og resten af Europa bruges europæisk projektion, metode 1, mærket E. Her placeres afbildningen set fra venstre til højre for forfra-afbildningen, og afbildningen set oppefra under den. I amerikansk projektion, metode 3, mærket A, er det omvendt.

Symbolet er en keglestub i to afbildninger og står i eller nær tegningshovedet. Forveksles metoderne, kan et hul havne på den forkerte side af emnet, især når tegningen sendes til en leverandør uden for Europa. Vi tegner efter metode E, medmindre du ønsker andet, og laver ofte en isometrisk afbildning som ekstra støtte for læseren.

Målestokken vælges fra standardrækken, for eksempel 1:1, 1:2, 1:5 eller 2:1, og angives i tegningshovedet. Målene gælder altid det rigtige emne, aldrig det, der måles på papiret. Vi kontrollerer derfor, at tegningen er læselig i det tiltænkte format, som regel A4 eller A3.

Målsætning og generelle tolerancer

Målsætningen følger ISO 129-1. Vi tager udgangspunkt i funktionelle referencer, altså de flader, som emnet ligger an mod eller styres af. Kædemål undgås, hvor tolerancer ville blive lagt sammen, og intet mål angives to gange. Hvert mål skal kunne måles ved kontrollen.

Alle mål uden egen tolerance styres af en generel tolerance, som regel efter ISO 2768-1 med klasserne f (fin), m (middel), c (grov) og v (meget grov). For længder mellem 6 og 30 mm betyder det henholdsvis ±0,1, ±0,2, ±0,5 og ±1 mm. En almindelig angivelse er ISO 2768-mK, hvor K er klassen for form og placering efter ISO 2768-2. Snævrere tolerancer sætter vi kun, hvor funktionen kræver det, fordi de koster både maskintid og kontrol. Et mål inden for ±0,2 mm kan måles med skydelære, mens et H7-hul kræver en grænsetolk. Baggrunden forklares i guiden om tolerancer og pasninger.

Pasninger og geometriske tolerancer

Pasninger angives efter ISO 286 med toleranceklasser for hul og aksel. Med hulbasis H7 får et hul Ø20 målene +0/+0,021 mm. En aksel Ø20 h6 får 0/−0,013 mm. H7/g6 giver en glidepasning, hvor delene kan rotere, og H7/p6 giver en prespasning, der monteres med presse eller varme. Vi vælger pasning efter funktionen og efter standardkomponenter som lejer og bøsninger.

Hvor et mål ikke er nok til at beskrive kravet, bruger vi geometrisk tolerancesætning efter ISO 1101. Planhed, vinkelrethed, position, koaksialitet og kast angives mod referencerne A, B og C. Et hulbillede, der skal passe til et modstykke, beskrives bedre med positionstolerance end med plus/minus-mål på hvert hul. Tegninger til maskindele og pladeemner får de angivelser, netop den produktion har brug for.

Referencerne vælges, så de svarer til, hvordan emnet monteres. A er som regel den største anlægsflade, B en kant eller et hul, der styrer placeringen, og C det, der låser rotationen. Med de samme referencer i produktion og kontrol bliver målingen entydig og diskussionen med leverandøren kortere.

Gevind, overfladeruhed og materiale

Metrisk gevind angives efter ISO 965 og ISO 68-1. M8 betyder normalgevind med stigningen 1,25 mm. Fingevind skrives ud, for eksempel M8×1. Toleranceklassen tilføjes efter behov, for eksempel M8×1,25-6H for indvendigt gevind og 6g for udvendigt. Gevinddybde og boredybde angives separat, fordi de styrer både styrke og bearbejdningstid.

Overfladeruhed angives med symboler og Ra-værdi efter ISO 21920, der har erstattet ISO 1302. Vejledende værdier: Ra 6,3 for skrubfræset flade, Ra 3,2 for almindelig fræset eller drejet flade, Ra 1,6 for finbearbejdet og Ra 0,8 for lejesæder og tætningsflader. Materialet angives med standardbetegnelse, for eksempel EN AW-6082-T6 for aluminium eller 1.4404 for syrefast rustfrit stål. Skal du læse en tegning, du allerede har, hjælper guiden om tegninger til værkstedet.

Til sidst kommer de generelle anvisninger. Kanter uden egen angivelse får en standardnote, for eksempel at alle skarpe kanter brydes 0,2–0,5 mm. Svejste konstruktioner får svejsesymboler efter ISO 2553 med a-mål og svejselængde. Overfladebehandling som anodisering eller forzinkning angives med lagtykkelse, fordi den påvirker pasningsmålene.

Almindelige tegningsangivelser

Toleranceværdierne gælder for nominelle mål i det angivne interval. Andre størrelser har andre værdier efter den pågældende standard.

Det skal vi bruge fra dig

• 3D-model i STEP eller skitse og fotos, hvis modellen mangler
• Hvilke flader og mål der er funktionskritiske
• Materiale og eventuel overfladebehandling (anodisering, forzinkning, lak)
• Fremstillingsmetode og antal
• Krav til pasninger mod lejer, aksler eller modstykker
• Din skabelon til tegningshoved og nummersystem, hvis du har en
• Gamle papirtegninger eller PDF'er, der skal tegnes om

Eksempler på opgaver

• Produktionstegning til CNC-fræsning
• Drejetegning med pasninger og gevind
• Pladetegning med udfoldning og bukkevinkler
• Samlingstegning med stykliste og positionsnumre
• Tegning til tilbudsforespørgsel hos flere værksteder
• Svejsetegning med svejsesymboler
• Digitalisering af gammel papirtegning
• Kontroltegning med nummererede målepunkter
• Tegning tilpasset kundens tegningshoved

Det påvirker pris og leveringstid

• Antal ark og afbildninger
• Om der findes en 3D-model, eller om den skal laves først
• Antal tolerancer, pasninger og geometriske krav
• Samling med stykliste eller enkelt emne
• Læseligheden af gamle tegninger, der skal digitaliseres
• Ønsket leveringstid

Det får du

• PDF til udskrift og tilbud
• DXF eller DWG til videre arbejde
• 3D-model i STEP, gerne med PMI (AP242)
• Revisionsstyring med ændringsnoter

Ofte stillede spørgsmål