Teknisk tegning til værkstedet – sådan får du det rigtige tilbud

En tegning til værkstedet – derfor er den stadig nødvendig

Mange tror, at en STEP-fil er nok. Den viser formen præcist, men ikke hvilke mål der er vigtige, hvilke tolerancer der gælder, hvilket gevind hullet skal have, eller hvilket materiale delen skal laves i. Den information står på tegningen.

Et værksted, der får en utydelig tegning, gør en af to ting: lægger margin på det usikre eller stiller spørgsmål, der forsinker tilbuddet. En god teknisk tegning betyder, at du får en korrekt pris allerede første gang.

Tegningen er også en aftale. Den bestemmer, hvad værkstedet skal levere, og hvad du kan reklamere over. Står et krav ikke på tegningen, er det svært at gøre det gældende bagefter. Derfor betaler det sig at bruge en time ekstra på en tydelig tegning, før den sendes ud til tilbud.

Afbildninger, projektion og snit

Vis så få afbildninger som nødvendigt, men nok til, at hver detalje kan ses. En enkel del klarer sig ofte med en hovedafbildning og en sideafbildning. Vælg som hovedafbildning den, der viser mest af delens form.

I Danmark og det meste af Europa bruges projektionsmetode 1 (førstevinkelprojektion) efter ISO 5456-2. Angiv symbolet i tegningshovedet, fordi amerikanske tegninger ofte bruger metode 3, hvor afbildningerne havner på den anden side.

Indvendig geometri – huller, lommer og kanaler – vises bedst i et snit. Brug detaljeforstørrelser til små detaljer som noter og underskæringer. En isometrisk afbildning i hjørnet hjælper læseren med hurtigt at forstå formen. Linjetyper og afbildninger reguleres i ISO 128.

Vælg en målestok, så alle mål er plads til og kan læses – 1:1, 1:2, 2:1 eller 5:1 er almindelige. Læg tegningen på et standardformat, som regel A3 eller A4. Små dele tegnes hellere forstørret end med mål, der trænges sammen.

Målsætning fra baser

Målsæt fra de flader, der er vigtige for funktionen – baserne. Det er ofte den flade, delen monteres mod, og et centerhul. Alle hulpositioner måles derefter fra samme base, ikke fra hul til hul. Kædemålsætning betyder, at tolerancerne lægges sammen, og at værkstedet må gætte, hvilket mål der er vigtigst.

Hvert mål skal stå én gang. Dobbelte mål skaber modsigelser, når tolerancerne lægges sammen. Skal du vise et mål som oplysning, sætter du det i parentes som referencemål. Regler for målsætning findes i ISO 129-1.

Angiv mål, der kan måles. Et mål til et tænkt skæringspunkt mellem to afrundinger er svært at kontrollere – mål hellere til en rigtig kant.

Tolerancer: generelle og individuelle

Angiv en generel toleranceklasse i tegningshovedet, for eksempel ISO 2768-m. Den gælder alle mål uden egen tolerance. Læg derefter individuelle tolerancer kun på de mål, der påvirker funktionen: pasninger, hulafstande for skrueforbindelser og tætningsflader.

Pasninger angives med ISO 286-betegnelse, for eksempel Ø12 H7. Form- og placeringstolerancer – planhed, vinkelrethed, koaksialitet, position – angives med tolerancerammer efter ISO 1101 og henviser til baserne A, B og C. Brug dem, hvor et ±-mål ikke er nok. Mere om værdier og klasser i guiden tolerancer og pasninger.

Gevind, overfladeruhed og materiale

Angiv gevind med standardbetegnelse: M8 for groft metrisk gevind, M8×1 for fingevind og dybde, for eksempel ”M8 – 15 dyb”. Metrisk gevind følger ISO 68-1 og ISO 965. Rørgevind angives som G 1/4. Angiv, om hullet skal være gennemgående, og om det skal undersænkes.

Overfladeruhed angives med Ra i mikrometer efter ISO 21920, som har erstattet ISO 1302. En vejledende værdi er Ra 3,2 µm for almindelig fræsning, Ra 1,6 µm for finfræsning og drejning og Ra 0,8 µm eller lavere for slibning og tætningsflader. Angiv en generel overfladeruhed for hele delen, og skærp den kun, hvor det er nødvendigt. Ra 0,4 µm overalt kan fordoble tiden i maskinen.

Skriv materialet med standardbetegnelse, for eksempel aluminium EN AW-6082-T6 eller rustfrit stål 1.4404. Angiv overfladebehandling: anodisering og farve, forzinkning, pulverlakering eller blæsning. Skriv også, om kanter skal afgrates – ”alle kanter brudt 0,2–0,5 mm” er en almindelig anvisning.

Antallet påvirker prisen mest af alt. Angiv, hvor mange du vil have nu, og om det kan blive flere. Et tilbud på 1, 10 og 100 stk. viser, hvordan opstillingstiden fordeles, og hjælper dig med at vælge den rigtige seriestørrelse.

Tegningshovedet efter ISO 7200

Tegningshovedet er tegningens identitet. ISO 7200 angiver, hvilke felter der er nødvendige: ejer, titel, tegningsnummer, revision, dato, udarbejdet af, godkendt af, målestok og ark. Tilføj materiale, generel tolerance, projektionssymbol og enhed.

Revisionen er vigtig. Hver ændring skal have en ny revision og en kort beskrivelse i et revisionsfelt. Så ved både du og værkstedet, at I taler om samme version, og at STEP-filen hører til den rigtige tegning.

Tegninger til plade og 3D-print

En pladedel kræver en tegning, der viser den bukkede del med mål, og gerne en udfoldning med bukkelinjer. Angiv pladetykkelse, materiale, indvendig radius og bukkeretning – op eller ned. Målsæt flanger til yderkant eller inderkant, men vær konsekvent. Send en DXF af udfoldningen sammen med tegningen, så kan værkstedet kontrollere sine egne beregninger. Læs mere om pladekonstruktion.

Til 3D-printede dele er en enklere tegning ofte nok. Angiv materiale, farve, de mål, der er vigtige for pasningen, og hvilke flader der skal være synlige. Angiv også tolerancer, der kan opnås med metoden – en vejledende værdi er ±0,1–0,2 mm – og om huller skal bores op efter printet.

Sådan sender du tegningen – og almindelige fejl

Send tegningen som PDF og 3D-modellen som STEP, med samme nummer og revision i filnavnet, for eksempel ”1024-02_flange_revB.pdf” og ”1024-02_flange_revB.step”. Så blandes filerne aldrig sammen.

Skriv i mailen, hvor mange du vil have, hvornår du skal bruge dem, og om der er krav om materialecertifikat eller måleprotokol. Bed gerne om pris på flere antal. Værkstedet kan ofte foreslå små ændringer, der sænker prisen – en større radius i en lomme eller en anden toleranceklasse. Vær åben for den slags forslag, men lad konstruktøren vurdere, om funktionen påvirkes.

De mest almindelige fejl er manglende generel tolerance, dobbelte mål, kædemålsætning, gevind uden dybde og tolerancer, der er snævrere, end funktionen kræver. En anden almindelig fejl er, at tegningen og 3D-modellen viser forskellige versioner.

Vi laver tegninger i Autodesk Fusion med afbildninger, snit, tolerancer og tegningshoved. Læs mere om tekniske tegninger fra NordiTeq, om maskindele til CNC, eller bed om et tilbud på din tegning.

Overfladeruhed – vejledende værdier pr. bearbejdning

Vejledende værdier. Den faktiske overfladeruhed afhænger af materiale, værktøj og maskine. Overfladekrav angives efter ISO 21920 (tidligere ISO 1302).

Ofte stillede spørgsmål