Bukkeradius og materialetykkelse i pladekonstruktion
Bukkeradius bestemmes af materialet og værktøjet, ikke af konstruktøren. Som tommelfingerregel klarer blødt stål og rustfrit stål en indvendig bukkeradius omtrent lig med pladetykkelsen. Aluminium 5754 kræver ofte 1–1,5 gange tykkelsen, og hærdet 6082-T6 betydeligt mere, ellers revner ydersiden af bukket. Rustfrit fjedrer desuden mere tilbage end almindeligt stål, hvilket værkstedet kompenserer for med overbukning.
Ved luftbukning i kantpresse bestemmes radius i praksis af V-åbningen i matricen, som ofte er 6–8 gange pladetykkelsen. Den indvendige radius bliver så omtrent 15 procent af V-åbningen. Derfor spørger vi gerne, hvilket pladeværksted du vil bruge, og tegner efter deres værktøj. Det giver et emne, der stemmer, uden at værkstedet skal ændre i filen. Også valseretningen spiller ind: bukninger på tværs af valseretningen revner mindre, og til følsomme materialer angiver vi retningen på tegningen.
Udfoldning og K-faktor
Når pladen bukkes, strækkes ydersiden, og indersiden trykkes sammen. Den neutrale linje, som bevarer sin længde, ligger ikke midt i godset, men tættere på indersiden. K-faktoren angiver hvor: 0,5 betyder midt i godset, og ved luftbukning ligger værdien typisk mellem 0,3 og 0,45 afhængigt af materiale og radius.
Udfoldningen beregnes med K-faktoren, og en forkert værdi giver forkert flangelængde på det færdige emne. Vi tegner med CAD-programmets pladefunktioner, så udfoldningen følger med, når en flange ændres. Har værkstedet egne tabeller for bukketillæg, bruger vi dem. Du får en DXF i målestok 1:1 med konturer, huller og bukkelinjer på separate lag. Hvilke filer værksteder gerne vil have, kan du læse om i guiden filformater til CAD og produktion.
En udfoldning, der stemmer i CAD, kan alligevel blive forkert, hvis værkstedet bruger et andet værktøj end det, vi har regnet med. Derfor angiver vi på tegningen, hvilke radier og hvilken K-faktor udfoldningen bygger på. Så kan værkstedet straks se, om noget skal justeres.
Huller, flanger og aflastninger
Et hul, der ligger for tæt på en bukning, trækkes ud til en oval, når pladen bukkes. Tommelfingerreglen er, at hullets kant skal ligge mindst 2–2,5 gange pladetykkelsen plus bukkeradius fra bukkelinjen. Kan hullet ikke flyttes, kan det skæres efter bukningen eller aflastes med en slids.
Den korteste flange bestemmes af matricens V-åbning, fordi pladen skal ligge an på begge sider under bukningen. Som tommelfingerregel skal en flange være mindst 3–4 gange tykkelsen. Hvor en bukning ender mod en kant, kræves en bukkeaflastning. Det er en lille udsparing med en bredde på mindst pladetykkelsen, som forhindrer, at materialet rives op. I hjørner, hvor to bukninger mødes, tegner vi en hjørneaflastning, så pladen ikke presses op.
Svejste pladekonstruktioner kræver yderligere hensyn. Vi tegner tapper og slidser, der låser delene i den rigtige position før svejsning, så der ikke skal bruges en separat svejsefikstur til enklere rammer. Det sparer tid på værkstedet og giver bedre målnøjagtighed.
Fotoætsning til tynde og detaljerede dele
Fotoætsning passer til tynde emner, typisk 0,05–1 mm, med mange små huller eller fine konturer: net, sier, skærmplader, fjederblade, typeskilte og dele til modelbygning. Metallet opløses kemisk fra begge sider gennem en maske, så emnet bliver fri for grater og spændinger. Prisen påvirkes næppe af, hvor mange huller emnet har. Selv komplicerede konturer kan laves hurtigt, fordi masken skabes direkte ud fra tegningsfilen.
Fordi ætsningen også virker til siden, er der en grænse for, hvor små detaljer der kan laves. Som tommelfingerregel skal huller og spalter være mindst lige så brede som materialetykkelsen, ofte 1–1,2 gange, og broer mellem huller mindst lige så brede som tykkelsen. Masken kompenseres med et ætsetillæg, som ætseleverandøren oplyser. Bukkelinjer kan halvætses til omtrent den halve tykkelse, så emnet kan bukkes med hånden. Tolerancen ligger typisk omkring ±10–15 procent af tykkelsen.
Almindelige materialer til fotoætsning er rustfrit stål, messing, nysølv, kobber og fjederstål. Valget styres af funktionen: fjederblade kræver fjederhærdet materiale, skærmplader god ledningsevne og skilte et materiale, der tåler vejr og rengøring.
Plade eller en anden fremstillingsmetode?
Et bukket pladeemne er ofte billigere end et fræset, fordi laserskæring og bukning går hurtigt, og materialet udnyttes godt. Kabinetter til elektronik, konsoller, vinkelbeslag og frontpaneler er typiske eksempler. Har du et fræset emne, der er blevet dyrt, kan vi undersøge, om det kan laves om i plade. Omvendt kan en lille serie pladeafdækninger nogle gange erstattes af 3D-printede afdækninger, som vi selv producerer. Det er en god måde at afprøve form og montage, før pladeemnet bestilles.
Vi producerer ikke pladeemner selv, men vi tegner til det værksted, du vælger, og hjælper dig med at finde et, hvis det er nødvendigt. Tegningen angiver generelle tolerancer efter ISO 2768-1, bukkevinkler, bukkeretning og materialebetegnelse, for eksempel EN 1.4301 for rustfrit stål. Læs mere under tekniske tegninger efter ISO. Pladekabinetter til elektronik konstruerer vi sammen med printpladen, som beskrevet under kabinetter til elektronik.
Vejledende værdier for plade og fotoætsning
| Parameter | Vejledende værdi (t = pladetykkelse) |
|---|---|
| Indvendig bukkeradius, stål og rustfrit | ca. 1 × t |
| Indvendig bukkeradius, aluminium 5754 | ca. 1–1,5 × t (6082-T6: betydeligt større) |
| V-åbning ved luftbukning | ca. 6–8 × t; indvendig radius ≈ 15 % af V-åbningen |
| K-faktor ved luftbukning | typisk 0,3–0,45 |
| Hulkant til bukkelinje | mindst 2–2,5 × t + bukkeradius |
| Mindste flangelængde | ca. 3–4 × t |
| Bukkeaflastning | bredde ≥ t, dybde ≥ t + bukkeradius |
| Fotoætsning: mindste hul og spalte | ca. 1–1,2 × t |
| Fotoætsning: halvætset bukkelinje | ca. 50 % af t |
| Fotoætsning: tolerance | typisk ±10–15 % af t |
Vejledende værdier. Pladeværkstedets værktøj og ætseleverandørens regler gælder altid før tabellen.
Det skal vi bruge fra dig
- Skitse, CAD-model eller en eksisterende prøve af emnet
- Materiale og tykkelse, for eksempel S235, EN 1.4301 eller 5754
- Værkstedets bukkeradier, V-åbninger eller tabel for bukketillæg, hvis den findes
- Krav til overfladebehandling: pulverlak, forzinkning eller anodisering
- Kritiske mål og hulbilleder mod andre dele
- Antal emner pr. ordre og pr. år
- Til fotoætsning: materiale, tykkelse, og om delen skal bukkes
Eksempler på opgaver
- Konsol og vinkelbeslag med hulbillede
- Afdækning og kabinet til elektronik
- Frontpanel med udsparinger til display og stik
- Beskyttelsesplade over bevægelige dele
- Svejst ramme af bukkede emner
- Fotoætset typeskilt
- Fotoætset skærmplade til printplade
- Fotoætset net eller si
- Fjederblade og tynde kontaktblik
- Ætsede detaljer til modelbygning
Det påvirker pris og leveringstid
- Antal bukninger, og hvordan de påvirker hinanden
- Tolerancekrav og kritiske hulbilleder
- Om emnet skal tilpasses et bestemt værksteds værktøj
- Svejste samlinger af flere pladedele
- Omkonstruktion fra et fræset eller støbt emne
- Til fotoætsning: antal varianter og halvætsede partier
Det får du
- DXF i målestok 1:1 med udfoldning og bukkelinjer på eget lag
- STEP af det færdigbukkede emne
- Tegning med bukkevinkler, bukkeretning og tolerancer
- Forslag til materiale, tykkelse og overfladebehandling
- Grundlag til fotoætsning med halvætsede partier
- 3D-printet prøvedel til pasform (tilvalg)
Ofte stillede spørgsmål
Hvilken bukkeradius skal jeg tegne med?
Som tommelfingerregel en indvendig radius lig med pladetykkelsen for stål og rustfrit. Bedst er det at bruge værkstedets egne radier, fordi de afhænger af værktøjet i kantpressen.
Hvad er K-faktoren?
K-faktoren angiver, hvor den neutrale linje ligger i pladen ved bukning, som andel af tykkelsen. Den bruges til at beregne udfoldningen. Ved luftbukning ligger den typisk mellem 0,3 og 0,45.
Hvilket filformat vil pladeværkstedet have?
Som regel DXF i målestok 1:1 med udfoldningen og en STEP-fil af det færdige emne. En PDF-tegning med bukkevinkler og tolerancer gør det lettere at kontrollere og give tilbud.
Hvornår kan fotoætsning betale sig?
Når emnet er tyndt og har mange små huller eller fine konturer. Prisen påvirkes næppe af antallet af huller, og værktøjet er en enkel fotomaske i stedet for et dyrt stanseværktøj.
Hvor små huller kan man fotoætse?
Som tommelfingerregel omtrent lige så store som materialetykkelsen eller lidt større. I 0,2 mm plade betyder det huller ned til ca. 0,2–0,25 mm.
Producerer I selv pladeemner?
Nej. Vi konstruerer og tegner til laserskæring, bukning og fotoætsning og hjælper dig med at finde et værksted. Prøvedele til pasform kan vi printe.