Fra idé til produkt – trin for trin

Trin 1–2: problem, koncept og kravliste

Et godt produkt løser et tydeligt problem. Skriv ned, hvem der skal bruge det, i hvilken situation, og hvad der er dårligt ved nutidens løsninger. Det lyder selvfølgeligt, men det er den mest almindelige årsag til, at projekter trækker ud: formen tegnes, før funktionen er fastlagt.

Se også på, hvad der allerede findes. Søg i butikker, på nettet og i patentdatabaser. Finder du noget lignende, er det ikke nødvendigvis slutningen – men du ved, hvad dit produkt skal gøre bedre.

Konceptet kan være en håndskitse, et foto af en hjemmebygget løsning eller nogle sætninger. Lav gerne to eller tre forskellige varianter. Det er billigt at ændre en skitse og dyrt at ændre et værktøj.

Kravlisten gør idéen målbar. Angiv ydre mål, vægt, belastning, temperatur, miljø (indendørs, udendørs, vand, UV), levetid, ønsket materiale, og hvor mange du tror, du kan sælge. Angiv også, hvad der må koste mest, og hvad der skal være billigt. Kravlisten bliver derefter målestokken for hver beslutning.

Trin 3: CAD-modellen

I CAD-modellen bliver idéen konkret. Vi bygger den parametrisk, så mål og varianter kan ændres hurtigt. Bevægelige dele kontrolleres i en samling med kollisionskontrol, og vi ser tidligt, om noget ikke er plads til.

Modellen er også et godt grundlag for beslutninger. Fotorealistiske billeder kan vises til tænkte kunder, bruges i en præsentation for investorer eller som grundlag for en patentrådgiver. Det er billigt at vise et billede og spørge, hvad folk synes – betydeligt billigere end at lave en prototype af det forkerte produkt.

Allerede her vælges den tænkte fremstillingsmetode, fordi den styrer formen. En sprøjtestøbt del skal have slipvinkler og jævn vægtykkelse. En pladedel skal have bukkeradier. En 3D-printet del skal have selvbærende geometri. Læs mere om CAD til opfindere.

Trin 4–5: prototype og test

Den første prototype skal svare på ét spørgsmål: virker princippet? Den behøver ikke at være pæn. 3D-print er ofte den hurtigste måde at få en funktionsprototype, nogle gange samme dag som modellen er færdig. Vi printer selv prototyper og kan ændre modellen og printe igen i korte runder.

Test mod kravlisten. Mål det, der kan måles, lad rigtige brugere prøve, og skriv ned, hvad der går galt. Regn med tre til fem runder, før funktionen er på plads. Hver runde er billigere end en fejl, der opdages, efter at værktøjet er bestilt. Læs om prototyper med 3D-print.

Trin 6: DFM – konstruktion til produktion

Når funktionen virker, tilpasses konstruktionen til serieproduktion. Det kaldes DFM, design for manufacturing. Vi gennemgår vægtykkelser, radier, slipvinkler, delelinjer, antal dele, og hvordan produktet samles.

Hver del, der kan fjernes, sparer både produktion og montage. To dele, der altid sidder sammen, kan ofte blive til én. En skrue kan ofte erstattes af en snaplås. Her får du også tilbud fra værksteder, og vi hjælper dig med at finde en producent til CNC, plade eller sprøjtestøbning. Læs om konstruktion til sprøjtestøbning.

Tænk også på montage og emballage. Et produkt, der kan samles fra én retning uden specialværktøj, bliver billigere at producere og sværere at samle forkert. Standardskruer og standardlejer er billigere og nemmere at købe end specialdele. Et godt mål er, at hver del skal have en tydelig opgave – ellers kan den ofte fjernes eller slås sammen med en anden.

Trin 7–8: nulserie og værktøj

En nulserie er en lille serie, fremstillet med samme eller lignende metode som den rigtige produktion. Den viser, om tolerancer, montage og emballage fungerer, og giver dig produkter at vise til kunder og forhandlere.

Til sprøjtestøbning bestilles derefter værktøjet. Det er ofte den største enkelte investering og den, der er dyrest at ændre. Derfor skal konstruktionen være låst, før værktøjet bestilles. Små serier kan nogle gange fremstilles uden værktøj, med 3D-print, CNC eller støbning i silikoneform.

Fra idé til produkt – et eksempel

Forestil dig en opfinder, der vil sælge en holder, som fastgør en lygte på cykelstyret uden værktøj. Kravlisten siger: passer til styrrør fra 22 til 35 mm, tåler kulde ned til −20 °C, sidder fast på grusvej og skal kunne monteres med én hånd.

Den første prototype printes i PETG for at teste klemprincippet. Den revner i kulden, så næste runde afprøves i et sejere materiale med en tykkere ribbe ved hængslet. Den tredje runde viser, at grebet er godt nok, men at håndtaget er for kort til luffer. Efter fem runder virker funktionen.

Før serien laves en DFM-gennemgang: to dele slås sammen til én, vægtykkelsen udjævnes, og der tilføjes slipvinkler. En nulserie på et par hundrede eksemplarer fremstilles, før det dyre værktøj bestilles. Hvert problem, der blev opdaget i et print, ville have været betydeligt dyrere at rette i et stålværktøj.

Regler, tid og omkostninger

Visse produkter er omfattet af krav, der påvirker konstruktionen. Elektriske produkter, legetøj, produkter i kontakt med fødevarer og værnemidler har egne regler, ofte med CE-mærkning. Kontrollér, hvilke regler der gælder, allerede i kravlisten, fordi materiale og form kan skulle tilpasses.

Vi hjælper med konstruktionen, men certificering og afprøvning udføres af akkrediterede organer. Regn med det i tidsplanen, hvis dit produkt er omfattet.

Omkostningen styres primært af antallet af dele, hvor komplekse de er, hvor mange prototyperunder der er brug for, og hvilken fremstillingsmetode der vælges. Et tydeligt grundlag og en tydelig kravliste sparer mest. Ændringer sent i projektet koster mest.

Del gerne projektet op i etaper med et fast tilbud eller et timeloft pr. etape. Så ved du altid, hvad næste trin koster, og kan holde pause, hvis noget skal genovervejes. Læs mere om, hvordan vi prissætter opgaver.

Fortrolighed og patent – før offentliggørelse

Vis ikke idéen offentligt, før du har besluttet, om der skal søges patent. Et patent kræver absolut nyhed. En opfindelse, der er vist på nettet, i en avis, på en messe eller i en crowdfunding-kampagne før ansøgningen, kan som regel ikke længere patenteres. Det gælder også, hvis du selv har offentliggjort den.

Brug fortrolighedsaftaler (NDA), når du viser idéen til leverandører og samarbejdspartnere. Vi underskriver gerne en NDA, før du sender materiale. I Danmark indleveres patentansøgningen til Patent- og Varemærkestyrelsen (DKPTO), og via EPO kan du søge et europæisk patent, der dækker store dele af Europa. Vi laver ikke selv patentansøgninger – til det anbefaler vi en patentrådgiver – men vi kan lave 3D-modeller og billeder som grundlag. Fortæl om din idé, så giver vi en gratis vurdering.

Etaper i produktudvikling

Antallet af etaper og prototyperunder afhænger af produktets kompleksitet.

Ofte stillede spørgsmål